The Aalborg Experiment

# Workshop Participate Archicture Alert

Date: 2017

Interactive sculpture / ball track.

A playful approach to an important discussion: “How do we create a sustainable world?” Each part of the track represents a concept – city gardens, sex tourism, public transport, sports cars, religion, space research, etc. etc. Participants are invited to build their own ball track, using the elements they find important for society and for themselves personally.

Kunsten.
Museum of Modern Art Aalborg.
18 Juni – 30 August 2017.

1: SKAL VI LEGE?
Leg handler om frihed til at tænke nyt, sætte ting, man kender, sammen på ny. Det er vigtigt, når man leger, at der ikke er nogen grænser, og at der ikke er én, der hele tiden siger: nej! Kunst er en sådan leg, hvor nye ting bliver prøvet og alt er muligt. Og ligesom legen er det også vigtigt, at man er sammen om at lege. Man siger: lige børn leger bedst, og det handler ikke om at være ens men snarere om, at ingen er mere værd end andre, når man leger.

2: MODEL
Der er mange former for arbejde, hvor man laver modeller. Arkitekter, designere, kunstnere laver alle modeller, men mange kunstnere laver kun modeller, aldrig et færdigt produkt. En arkitiekt laver en model, så han ikke laver fejl senere. Kunstnere laver modeller for at kunne få lov til at lave fejl hele tiden, for når vi laver fejl, lærer vi, og kunst handler om at lære, lære at kigge, lære at lytte, lære at mærke efter, lære at tænke. Et kunstværk kan være en model for, hvordan vi lever sammen.

3: VÆRK
I gamle dage var kunstværker næsten kun billeder og skulpturer, der lignede virkeligheden eller noget fra vores fantasi. I dag er kunstværker også noget man gør, altså en handling. Man kan sige, at kunstværket er en situation, der foregår lige nu, imens vi er her. Bagefter lever værket videre som en erindring, en erfaring, vi kan bruge igen og igen andre steder, med andre mennesker. Derfor er det også vigtigt, at vi tager billeder, optager lidt film og snakker sammen om, hvad vi gjorde for at huske det.

4: DELTAGELSE
Når kunstværker gerne vil have, at vi deltager, er det fordi kunstværket handler om at gøre noget sammen, og om hvordan man gør noget sammen. Kunstneren bliver en form for vært, og vi er alle med til at skabe selve værket. Fedt! Faktisk er det sådan, at jo mere man deltager, jo mere bliver man en del af kunstværket, og den måde at lave kunst på, kan vi lære en masse af. For selvom livet er fyldt med ting, vi er sammen om, så er det ikke så tit, vi skaber noget sammen. Og slet ikke med nogen, vi ikke kender. Her kan alle være med, og hvis du har en god idé, så sig den højt.

5: DET OFFENTLIGE RUM
Kunstværket er ligesom det offentlige rum og den offentlige debat, hvor man diskuterer og tager beslutninger om, hvad der bedst, og hvordan vi skal opføre os og få et godt liv sammen? Ligesom politikerne, medierne og de voksne forsøger vi hele tiden at blive enige om, hvad der er det bedste at gøre. Kunstværket er, som du kan se, ikke et rigtigt samfund, men et netværk af elementer, der tilsammen udgør en verden af sammensatte dele, en stor organisme, hvor kuglerne er blodet, der pumper rundt i blodårene.

Tekster til projektet af Matthias Borello.

Den fulde version af Matthias Borellos essay om projektet: 
https://kunsten.nu/journal/vaerket-demokratisk-arena/

https://kunsten.dk/sites/default/files/public/vi_lever_paa_klods_-_lone_koernoev.pdf

https://www.kunsten.dk/da/udstilling/aalborg-eksperimentet-2017-7366